Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Nyheder
    • Nyheder
    • Galleri
  • Kalender
  • Afdelinger
    • Afdelinger
    • Familie
    • Mikroer (6-7 år)
    • Minier (8-9 år)
    • Juniorer (10-11 år)
    • Trop (12-16 år)
  • Gruppen
    • Uniform
    • Spejderhuset
    • Støt spejderne
    • Om gruppen
    • Årshjul
    • Generalforsamling
    • Udstyr
    • Hammershøj Friluftsliv
    • Vores historie
    • Ledere
    • Bestyrelsen
    • Medlem
    • Økonomi
  • Shop
  • Spejderdag
  • Sponsore
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Friluftsrådet Logo

Nat i Naturen

Spejderne i Hammershøj deltager igen i år i det landsdækkende Nat i Naturen

 

Spejderne har været så heldige at få støtte fra Friluftsrådet i forbindelse med årets Nat i Naturen! Vi vil derfor gerne invitere til en skøn oplevelse i Fussingø. Støtten fra Friluftsrådet bliver brugt til indkøb af materialer, der skal bruges til give vores gæster en bedre nat i skoven og ikke mindst nye oplevelser

 

Oplev mørket og en nat i det fri med de lokale spejdere fra Hammershøj, de lokale foreninger rundt om Fussingø og Naturstyrelsen Kronjylland.
 

De lokale spejdere vil gerne have flere med ud i naturen. Derfor inviterer spejderne fra Hammershøj til deres arrangement ’Nat i Naturen’ lørdag den 6. septemper. Alle, uanset om man er spejder eller ej, er velkomne til hygge, madlavning, aktiviteter og en nat med stjernerne som natlampe og fuglekvidder som vækkeur.


 Alle er velkomne

Arrangementet begynder ca. kl. 16.00 og vil vare til næste morgen, hvor spejderne sørger for lækker morgenmad og kaffe – selvfølgelig lavet på bål.

Uagtet om du er dus med himlens fugle og har oplevet mange nætter i det fri, eller om du stadig har til gode at tænde dit første bål, er alle velkomne.

 

Sjove aktiviteter for hele familien

Hammershøj-spejdernes arrangement er en del af flere spændende aktiviteter i Naturnationalpark Fussingø og er arrangeret sammen med flere andre lokale foreninger.

 

Tilmelding ikke nødvendig

Hvis du og din familie har lyst til at deltage i arrangementet, møder I bare op ved Fussingø Slot. Tilmelding er ikke nødvendig, men I skal selv medbringe telt, sovegrej og drikkevarer. 

Hvis I skulle mangle telt, soveposer, så kan det lånes af Spejderne, men kontakt os venligst via mailen nedenfor, så vi har nok med.
 

Hammershøj-spejdernes arrangement er en del af det landsdækkende arrangement Nat i Naturen, som er et partnerskab mellem Det Danske Spejderkorps, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Ungdomsringen.

  • HVAD: Nat i Naturen med overnatning i det fri, spisning og aktiviteter i den lokale natur.
  • HVOR: Naturnationalpark Fussingø, mødes ved Slottet
  • HVORDAN: Medbring selv sovepose, telt og mad til at lave på bål.


 

  • 66 % af danske 2-15-årige har aldrig sovet udenfor, 41 % har ikke været ude i mørke og se på stjernehimlen, og 38 % har ikke været med til at tænde et bål/lave mad over bål i naturen. Det viser en undersøgelse fra Friluftsrådet.
  • Forskning viser, at aktiviteter i naturen har en positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for deres læringsparathed og for deres motorik. (Kilde: Center for Børn og Natur).
  • Nat i Naturen er et landsdækkende arrangement, hvor en bred vifte af foreninger og organisationer fra hele landet inviterer med ud til en nat i det fri. Læs mere om dagen på natinaturen.dk.

Oversigt over Nat i Naturen arrangementer rundt i landet: 

Nat i Naturen

Kontakt

Hammershøj Gruppe
Jernbanegade 27
8830 Tjele
Danmark

23 46 00 10
pernillespejder@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo